OM OS..
Vi er tre unge venner i midten af 20’erne, samlet om dét, vi selv mener er verdens fedeste branche – restaurationsbranchen. Gennem de seneste år har vi arbejdet side om side både på gulvet og i køkkenet. Vi har arbejdet med alt fra det nordiske køkken til det franske, og til det solrige Middelhav. Her har vi samlet erfaring, fundet inspiration – og dyrket en fælles drøm: at skabe vores helt eget sted.
Det hele samler sig nu på RESTAU74, hvor vi har taget en bid af det franske landkøkken hele vejen med til lille Aarhus. Med Mads og Gorm ude i køkkenet, som dagligt søger nye og spændende veje at fortolke landkøkkenet på, samt Ida på gulvet der finder på både skæve og klassiske sammensætninger i cocktails og vin, garanterer vi for en god aften med masser af smagsindtryk og en hjertevarm stemning.
Vi glæder os til at byde jer indenfor til store smage, verdensklasse humør og hyggelige stunder.
Hilsner
Mads, Ida og Gorm


